FSC®-certificerede produkter

Hos NIC Denmark bekymrer vi os om miljøet.

Derfor har vi valgt at blive FSC®-certificerede, hvilket er miljømærket for ansvarligt skovbrug. Ved FSC®-certificerede produkter sikrer vi os, at disse produkter fremstilles ansvarligt og med miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.

Det vil sige, at vi som en del af vores produktportefølje kan tilbyde FSC®-certificerede produkter, henvend dig for yderligere information.

Du kan se vores bevis for gruppecertificering her

OM FSC (Forest Stewardship Council)

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC hverken producerer eller sælger varer. Du finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed.

Det kan du, fordi der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer som BAT-kartellet og fra virksomheder verden over.

10 gode grunde til at du som forbruger skal kigge efter FSC-mærket, når du handler ind:

  1. FSC sikrer omfattende omtanke for natur, dyr og mennesker i skove.
  2. FSC-mærket er en sikkerhed for, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan reproducere.
  3. Dele af FSC-skove fredes helt, og områder med truede dyr og planter beskyttes.
  4. Oprindelige folkeslag som indianere og samer sikres deres ret til at bruge skoven, som de altid har gjort. F.eks. vil hellige områder og jagtarealer friholdes for fældning.
  5. Lokale arbejdere uddannes, får sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn.
  6. Lokalbefolkningen får glæde af indtægterne fra skoven, og der bruges lokal arbejdskraft.
  7. Alt træ kan spores tilbage til skoven. Alle led mellem skoven og dig certificeres – uanset hvor mange led der er.
  8. FSC-certificering er en forretning, man kan leve af – både som skovejer, arbejder og producent. FSC har den bonus, at natur og mennesker får bedre levevilkår.
  9. Alle typer skov kan FSC-certificeres lige fra nordiske nåleskove til tropiske regnskove – også plantager.
  10. FSC-mærket findes på alle typer produkter, som er lavet af træfibre f.eks. gulve, terrasser, papir, grillkul, isolering, møbler, interiør, smykker og emballager.

Se meget mere om FSC her