NIC Denmark leverer præfabrikerede lysninger til det største renoveringsprojekt i Haderslev Boligforenings historie

præfabrikerede lysninger

 

NIC Denmark har indgået aftale med Hustømrerne om levering af ClipOn InnerCore Flex 3-sidet lysning med løs 16 x 65 mm special gerigt med flex-fer, samt laminatbundstykker til det største renoveringsprojekt i Haderslev Boligselskabs historie.

Skovbærparken afdeling 16/25 vil i årene 2018 – 2021 være omfattet af en gennemgribende renovering. Efter renoveringen er afsluttet, vil afdelingen fremstå med nye rækkehuse, tilgængelige og renoverede boliger.

Det er en omfattende helhedsplan for området i Sydbyen, som får indflydelse på 342 nedslidte lejemål fra 1950’erne. Syv boligblokke skal rives ned, og i stedet skal der på soklerne bygges 35 nye rækkehuse. Desuden skal 66 lejligheder ombygges til tilgængelighed med elevatoradgang, mens 144 skal have en lettere renovering. I alt 97 boliger udgår og forsvinder på grund af nedrenovering og sammenlægning.

Hos NIC Denmark er vi stolte af, at kunne bidrage med præfabrikerede lysninger i præcise mål og med færdigbehandlet overflade, så Hustømrerne sparer tid på opsætning og undgår at skulle spartle og male. Samtidig betyder det også, at beboerne i den afsluttende fase forstyrres mindst muligt og får et flot resultat.

Vi glæder os til endnu et godt samarbejde med Hustømrerne og ønsker god arbejdslyst.

Hilsen hele teamet bag

NIC Denmark